Intelligent ventilation som radonsikring
Projektets overordnede formål har været at undersøge muligheden for at udvikle et intelligent styret mekanisk ventilationsanlæg, som simpelt kan reducere radonindholdet i indeluften i eksisterende boliger.
Projektet har været et udviklingsprojekt, og som en del af projektet er de udfordringer undersøgt, der kan være knyttet til at ændre praksis. Et væsentligt delformål i projektet har derfor også været, at vurdere om ændrede trykforhold (svagt overtryk i indeluft) skaber betydende risiko for kritisk fugtdannelse i bygningskonstruktionerne. Varmetab fra boliger er i dag et stort fokusområde for boligejere, boligudlejere og myndigheder. Et opmærksomhedspunkt i projektet har derfor været, at den intelligente ventilation ikke vil få negative konsekvenser i varmeregnskabet i forhold til en traditionel ventilationsløsning.