Hvidbog - Nabostøj
Hvidbogen samler en række perspektiver på nabostøj fra forskellige ekspertiseområder. Den rummer etnografiske beskrivelser af, hvordan støj kan forstås som et spørgsmål om lyttemåder, der har dramatisk betydning for, hvorvidt og hvordan beboere oplever støjproblemer i deres privatsfære og hjem.
Hvidbogen rummer også erfaringer fra konfliktløsning mellem naboer som en af de nyere måder, hvorpå støjproblemer søges løst.
Videre bliver der redegjort for, hvordan støjrelaterede konflikter ser ud fra et juridisk perspektiv. Disse sociale og retslige perspektiver suppleres af kvantitative studier af støjgener, vurderinger af støjens sundhedsmæssige konsekvenser samt en beskrivelse af, hvordan et beslægtet tema som trafikstøj fik større politisk bevågenhed.