En ejendom skal løbende holdes ved lige for ikke at forfalde.

Hvis du ejer en udlejningsejendom, er du efter lejelovgivningen forpligtet til at holde ejendommen og det udlejede forsvarligt vedlige. Pligten gælder uanset om din ejendom har en bindingskonto hos GI eller ej, jf. lejelovens kapitel 12. 

Reglerne om vedligeholdelseskonti (lejelovens § 119 og § 120) sikrer i princippet, at der af huslejeindtægten sættes beløb af til ejendommens vedligeholdelse. GI administrerer de beløb, som hensættes på § 120 kontiene.

Hensættelsesbeløbene efter § 120 skal bindes i GI og udbetales under bestemte betingelser, når der er brugt penge til ejendommens udvendige vedligeholdelse.

Hvilke ejendomme er omfattet?

Ejendomme taget i brug før 1970 og hvor der 1. januar 1995 var 7 eller flere beboelseslejligheder.  Er en eller flere bygninger er taget i brug efter 1970, administrerer GI reglerne således, at hensættelse efter § 120 alene beregnes for de(n) bygning(er), der er opført før 1970. Herudover er det er som nævnt antallet af beboelseslejligheder den 1. januar 1995, som er afgørende for, om en ejendom er omfattet af bindingspligt. Senere sammenlægning af lejligheder har ikke betydning for bindingspligten.

Hvis ejendommen på et tidspunkt kun indeholder 2 eller færre beboelseslejligheder, bortfalder bindingspligten.

Samtidig skal ejendommen være beliggende i en reguleret kommune. Om en kommune er reguleret, kan du se på huselejenaevn.dk.

Undtaget fra reglerne om bindingspligt efter § 120 er:

• Ejendomme, der er taget i brug den 1. januar 1970 og senere
• Ejendomme, hvor mere end 80 % af det samlede areal den 1. januar 1980 blev anvendt til erhverv
• Ejendomme, som den 1. januar 1995, omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder
• Ustøttede private plejeboliger (efter lejelovens § 1, stk. 4)
• Ejendomme opført med offentlig støtte (alment boligbyggeri)
• Ejendomme vurderet som landbrug, gartneri, planteskoler og skovbrug.
  

Ibrugtagningsåret og ombygning

Det år, hvor ejendommen eller bygningen oprindeligt er taget i brug, har betydning for, om ejendommen er omfattet af bindingspligten.

Hvis en ejendom er opført og taget i brug kontinuerligt henover 1.1.1970, fx den første bygning i 1969 og den sidste i 1970, er hele ejendommen omfattet af bindingspligten efter lejelovens § 120.

Hvis en ejendom er taget i brug før 1. januar 1970, men ombygget senere, er den som udgangspunkt stadig omfattet af bindingspligt. Hvis der er gennemført en omfattende ombygning, som omfatter hele ejendommen, og ejendommen kan sidestilles med en nyopført ejendom, kan GI efter en konkret vurdering fritage den for bindingspligten.

Saldo 

§ 119 saldoen skal bruges først

GI fører regnskab med § 119 kontoen, da beløb hensat på denne konto skal være brugt, før hensættelser på § 120 kontoen kan bruges. Dette betyder, at når der er afholdt udgifter på ejendommen, vil disse først blive dækket af regnskabsperiodens § 119 hensættelser, og dernæst af § 119 saldoen, hvis den er positiv. Har udlejer flere udgifter, der ikke er dækket, anvendes regnskabsperiodens § 120 hensættelser, og endelig, hvis der fortsat er udgifter, der ikke er dækket, kan der udbetales fra § 120 bindingskontoen, hvis saldoen er positiv. Er § 120 bindingskontoen negativ, vil de resterende udækkede udgifter, blive registreret til modregning i de fremtidige hensættelser.

Ophør af bindingspligt

Kontoen i GI lukkes, når der ikke længere er bindingspligt.

Hvornår ophæves bindingskontoen

​En ejendom er ikke længere omfattet af bindingspligt, når der er færre end 3 beboelseslejligheder i ejendommen. Dette kan ske ved sammenlægning eller nedlæggelse af lejligheder, så der er færre end 3 beboelseslejligheder tilbage. GI vil ophæve bindingskontoen og udbetale indestående, når der er modtaget dokumentation for sammenlægningen.

I andelsboligforeninger og i ejerlejlighedsejendomme er det som regel salg af lejligheder, der er årsag til, at bindingspligten ophører.

Hvis ejendommen bliver revet ned, så ophører bindingspligten, og eventuelt indestående på kontoen udbetales til den tinglyste ejer. GI skal have dokumentation for, at ejendommen er nedrevet før kontoen, kan annulleres.  

Hvis du er i tvivl om bindingspligten er ophørt, er du meget velkommen til at kontakte GI.

Andelsboliger

Bindingskonto i andelsboliger

​Udlejede andelslejligheder er omfattet af bindingspligt efter lejelovens § 120, hvis andelsboligforeningen udlejer mere end 2 beboelseslejligheder. Det er tillige en forudsætning, at ejendommen indeholdt 7 eller flere udlejede beboelseslejligheder den 1.1.1995.

Køb og salg af lejligheder

Du skal indberette køb og salg af lejligheder via Selvbetjening. Dette skal som udgangspunkt ske en gang årligt i forbindelse med indberetningen af regnskabet.

Når GI har fået en indberetning om salg af lejligheder, regulerer vi saldi på § 119 og § 120 efter arealet. Reguleringen sker pr. sidste regnskabsdato. Hvis der er indestående på kontoen, udbetaler vi den forholdsmæssige andel eller modregner beløbet i regnskabsperiodens bindingspligtige beløb.

Køb af lejligheder (andelsboligforeningens eventuelle tilbagekøb af lejligheder) skal også indberettes ved brug af Selvbetjening, under ”Er der sket ændringer i ejendommens areal”. Du skal oplyse lejlighedens adresse, areal og købsdato i feltet "Årsag til ændringen".

Salg af ejendommen

Hvis en andelsboligforening sælger sin ejendom til almindelig udlejning, bliver ejendommen som hovedregel bindingspligtig.

Udgifter

Den andel af andelsboligforeningens samlede vedligeholdelsesudgifter, der kan tages med over kontoen i GI, beregnes således: andelsboligforeningens samlede vedligeholdelsesudgifter divideret med ejendommens samlede areal gange med de udlejede lejligheders areal. Det er altså kun den forholdsmæssige andel, der svarer til de udlejede lejligheders areal, der kan medtages.

Bindingskonto i ejerlejligheder

​En ejerlejlighed er omfattet af bindingspligt efter lejelovens § 120, hvis ejerlejligheden har status af storhus pr. 1.1.1995, og ejer af ejerlejligheden har mere end 2 beboelseslejligheder (både udlejede og tomme lejligheder) i samme ejerforening. Ejerlejligheden er et storhus, hvis ejerlejligheden pr. 1.1.1995 var ejet af en person, som ejede flere end 6 ejerlejligheder i samme ejerforening. 

Den del af en ejerforeningsejendom, som ejes af en ejer, der udlejer ejerlejlighederne, kaldes ofte en "restejendom".

Ejerlejligheder

Køb og salg af lejligheder

Du skal indberette køb og salg af lejligheder via selvbetjening. Dette skal som udgangspunkt ske en gang årligt i forbindelse med indberetningen af regnskabet.

Når GI har fået en indberetning om salg af lejligheder, regulerer vi saldi på § 119 og § 120 efter arealet. Reguleringen sker pr. sidste regnskabsdato. Hvis der er indestående på kontoen, udbetaler vi den forholdsmæssige andel eller modregner beløbet i regnskabsperiodens bindingspligtige beløb.

Køb af lejligheder (ejeren af "restejendommen" køber en eller flere ejerlejligheder i den samme ejerforening) skal også indberettes ved brug af Selvbetjening. Du skal oplyse lejlighedens adresse, areal og købsdato i feltet "Årsag til ændringen".

Salg af ejendommen

Hvis en andelsboligforening sælger sin ejendom til almindelig udlejning, bliver ejendommen som hovedregel bindingspligtig.

Udgifter

Den andel af fællesudgifterne, som ejeren af "restejendommen" betaler, kan medtages over kontoen i GI, hvis de vedrører udvendig vedligeholdelse. I ejerforeninger fordeles fællesudgifterne efter det tinglyste fordelingstal.

Du kan udover din andel af fællesudgifterne også fuldt ud medtage, de udgifter du har afholdt til udvendig vedligeholdelse på dine lejligheder i regnskabet til GI.

Udgifter på lejligheder, der er solgt i regnskabsperioden, kan ikke tages med i udgifterne til GI, da arealet udgår pr. ultimo sidste regnskabsår.

Småhuse

Et småhus er en ejendom, som den 1. januar 1995 indeholdt færre end 7 beboelseslejemål. Det er altid status 1. januar 1995, der er afgørende for, om ejendommen er et småhus.

Småhuse er ikke længere omfattet af reglerne om bindingspligt efter lejelovens § 119 og § 120. Konti annulleres i takt med udbetaling af indestående beløb.

 

Udbetaling af indestående beløb

​Indestående bliver udbetalt i takt med:

• at der afholdes vedligeholdelsesudgifter og/eller
• forbedringsudgifter med lejeraccept og
• boliglejerne er underrettet om udbetalingen og ikke har gjort indsigelse, se om frigivelse i lejelovens § 122.

Du kan få udbetalt fra kontoen 4 gange om året.

Kontoen ophæves, når:

• indestående er udbetalt (kun småhuse) eller
• ejendommen indeholder 2 eller færre beboelseslejligheder.
  
  

Høj og lav § 120 sats

Det har tidligere været muligt for lejer og udlejer at aftale, at lejeren påtager sig en større del af vedligeholdelsesforpligtigelsen end vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse og nøgler. Dette er ikke længere muligt. Fra den 1. juli 2015 er lejerens vedligeholdelsesforpligtelse alene låse og nøgler, sådan som det fremgår af lejelovens § 112, stk. 3.
§ 120 satsens størrelse var tidligere afhængig af omfanget af lejerens vedligeholdelsesforpligtelse. I alle lejeaftaler indgået efter 1. juli 2015, er vedligeholdelsespligten udlejers, undtagen låse og nøgler, og der skal hensættes til § 120 efter den normale sats.
Eksisterende lejeaftaler fortsætter indtil aftalen ophører, hvorefter den nye lejeaftale bliver med høj sats.
Når et lejemål overgår fra lav til høj sats, skal udlejer give GI besked om ændringen på mail til gikonto@gi.dk med oplysning om genudlejningsdato samt lejemålets m². 
For erhvervslejemål skal der fortsat hensættes efter den normale § 120.

Bindingskontoen følger ejendommen ved ejerskifte.

Det er ejers pligt at give GI oplysning om ejerskifte, senest 3 måneder efter overdragelsen, jf. bekendtgørelse nr. 749 af 30. maj 2022.

Hvis du vil indberette ejerskifteoplysninger, kan du sende en mail til gikonto@gi.dk indeholdende:

• Kontonummer / ejendoms adresse
• Kopi af tinglysningssvaret samt oplysning om købers CPR- eller CVR-nr.
• Eventuel oplysning om ny administrator

Regnskab ved ejerskifte

• Hvis sælger skal indberette udgifter frem til ejerskiftedatoen, skal dato for ejerskifteregnskab oplyses (sidste dag i måneden).

Når udgifter er indberettet, bliver ejerskiftet bekræftet pr. denne dato. Køber skal i så fald indberette udgifter for de resterende måneder af regnskabsåret.

Hvis sælger ikke indberetter udgifter op til ejerskiftedatoen, bekræfter GI det nye ejerforhold pr. sidste regnskabsdato.

Betaling af restance
Hvis sælger ikke indbetaler et bindingspligtigt beløb i forbindelse med regnskabet, bliver beløbet opkrævet hos køber. GI har pant og fortrinsret i ejendommen efter ejendomsskatter for hele hensættelsesbeløbet uanset ejerskifte.

GI's bekræftelse af nyt ejerforhold for bindingskontoen
GI sender bekræftelse om det nye ejerforhold til køber og sælger. Køber får samtidig oplysning om:

• Saldi pr. ejerskiftedatoen
• Eventuelle restancer på ejerskiftedatoen
• Ejendommens registrerede areal i GI

Ejendommen overtages af en andelsboligforening
Hvis ejendommen købes af en andelsboligforening, fortsætter bindingskontoen, hvis der er andele, som endnu ikke er solgt. Det bindingspligtige areal vil være beboelseslejligheder og erhvervslejemål, der ikke er omdannet til andele. GI regulerer saldiene på § 119 og § 120 pr. overtagelses- eller regnskabsdatoen på baggrund af arealet.

Andelsboligforening opløses
Når en andelsboligforening opløses, og ejendommen sælges som privat udlejningsejendom, er antallet af beboelseslejligheder den 1. januar 1995 afgørende for, om den bliver bindingspligtig efter § 120. Ejendommen bliver bindingspligtig, hvis den indeholdt flere end 6 beboelseslejligheder denne dato, og den i øvrigt opfylder kravene til at være bindingspligtig.

Ejerlejligheder (restejendomme)
Hvis en køber erhverver 3 eller flere bindingspligtige ejerlejligheder i samme ejerforening, bliver de omfattet af bindingspligt og der skal hensættes for disse.

Ejer man i forvejen minimum 2 ejerlejligheder i samme forening, vil den 3. ejerlejlighed, som tilkøbes, udløse bindingspligt for samtlige ejerlejligheder, som er ejet af samme ejer.

GI administrerer også de beløb, som udlejere for nogle bestemte ejendomme, havde pligt til at hensætte og indbetale på konti til forbedringer, efter den indtil den 1. juli 2015 gældende § 63 a i lejeloven.

Reglerne om forbedringskonti er ophævet pr. 1. juli 2015, hvorfor de eksisterende konti er under afvikling og vil blive slettet efterhånden som kontoens saldo går i nul.

Konto med negativ saldo
Hvis din § 63 a saldo er negativ, så skal du ikke foretage dig noget, GI beregner løbende de årlige hensættelser og opskriver løbende saldoen år for år. Når saldoen går i nul, ophæver GI kontoen. Du bliver underrettet når vi har ophævet kontoen.

Konto med positiv saldo
Positive indeståender skal anvendes til forbedring af beboelseslejligheder. GI udbetaler indestående i takt med, at du indberetter udgifter. Når indestående er brugt, ophæves kontoen.

Der oprettes ikke nye konti efter 1. juli 2015.

Når du indberetter forbedringsudgifterne til GI, skal du beskrive de forbedringsarbejder, som er udført.
Udgifter, som er afholdt i ejerens egen bolig eller i erhvervslejemål, kan du ikke indberette, da du ikke hensætter beløb til disse arealer. Hvis udgifterne omfatter arbejder, der er udført i både boliger og erhverv, skal du fordele udgifterne forholdsmæssigt efter arealet, så det kun er boligernes andel, du indberetter.

Lejerne skal altid godkende udgifter, som tages med over forbedringskontoen. Hvis et flertal af lejerne ikke godkender udbetalingen, kan GI ikke registrere udgifterne på kontoen. Ejeren kan vælge, enten at indbringe spørgsmålet for huslejenævnet, eller at undlade at indberette udgifterne. Afgør huslejenævnet en sag om udgifter på forbedringskontoen, skal GI have en kopi af afgørelsen, som vi følger.

Der kan ske udbetaling som følge af indberetning af udgifter op til 3 gange om året.

§ 63 a forbedringskonto
Positive indeståender på kontoen efter § 63 a kan kun anvendes til forbedringsudgifter. Der kan ikke varsles lejeforhøjelse eller opkræves ny højere leje ved genudlejning, før indestående beløb er udbetalt. Der kan kun indberettes forbedringsudgifter der vedrører de bindingspligtige beboelseslejligheder. Udgifter, der vedrører erhverv eller ejers egen bolig kan ikke medtages. Udgifter, der udover boligerne også vedrører erhverv eller ejerens egen bolig, skal nedsættes forholdsmæssigt efter bruttoetagearealet.

Der kan efter den 1. juli 2015 ikke varsles lejeforhøjelse eller opkræves ny højere leje ved genudlejning før indestående på kontoen efter § 63 a er udbetalt.
Der beregnes efter den 1. juli 2015 kun hensættelser efter § 63 a i lejeloven for de ejendomme, som har en negativ saldo.

Hensættelser

​​​§ 63 a satser

​Hensættelserne til § 63 a er beregnet ud fra et fast beløb (satsen) pr. m² årligt.
Satsen - beløbet pr. m² årligt - reguleres hvert år pr. 1. januar. Årets sats er ens for alle ejendomme, der er omfattet af bindingspligt efter lejelovens § 63 a. Oplysning om satserne for det kommende år offentliggøres senest i august måned hvert år.

Der skal hensættes for arealet af beboelseslejlighederne. Erhverv og ejers egen bolig i ejendommen er ikke omfattet af bindingspligten.

Forbedringskonto i ejerlejligheder

​Ejerlejligheder er omfattet af bindingspligt efter lejelovens § 63 a, hvis en ejer har mere end 2 beboelseslejligheder (både udlejede og tomme lejligheder) i samme ejerforening.

Den del af en ejerforeningsejendom, som ejes af en ejer, der udlejer ejerlejlighederne, kaldes ofte en "restejendom".


Salg af lejligheder
Du kan indberette salg af lejligheder via selvbetjening. Dette skal som udgangspunkt ske en gang årligt i forbindelse med indberetningen af regnskabet.

Når GI har fået en indberetning om salg af lejligheder, regulerer vi saldi på § 63 a efter arealet. Reguleringen sker pr. sidste regnskabsdato. Hvis der er indestående på kontoen, udbetaler vi den forholdsmæssige andel.

Udgifter
Den andel af forbedringer, som ejeren af "restejendommen" betaler, kan medtages over kontoen i GI. I ejerforeninger fordeles fælles forbedringer efter det tinglyste fordelingstal.

Ejeren af "restejendommen" kan til denne andel lægge fuldt ud de udgifter, der er afholdt på de usolgte (udlejede) lejligheder, hvis de kan indgå i udgifterne (link) på regnskabet til GI.

Udgifter på lejligheder, der er solgt i regnskabsperioden, kan ikke tages med i udgifterne til GI, da arealet udgår pr. ultimo sidste regnskabsår.

Ejendommen overtages af en andelsboligforening
Hvis ejendommen købes af en andelsboligforening, fortsætter forbedringskontoen efter lejelovens § 63 a for de beboelseslejligheder, der stadig er udlejede (incl. tomme), som ejes af andelsboligforeningen, og som endnu ikke er solgt som andele. GI regulerer saldiene § 63 a pr. overtagelses- eller regnskabsdatoen på baggrund af arealet.

I det følgende gennemgås reglerne for det specificerede vedligeholdelsesregnskab for de ejendomme, som kun har en § 119 konto og ikke en § 120 bindingskonto.

GI har ikke kunne indhente oplysninger om alle ejendomme der er omfattet af indberetningspligten, og derfor er det ikke alle ejendomme, der er registreret hos GI.

GI sørger for, at ejer eller administrator kan indberette regnskabet til GI og for at lejerne kan se regnskabet på gi.dk under "Se vedligeholdelsesregnskab". GI kontrollerer ikke de indberettede regnskaber. ​

Hvis du ikke kan finde din ejendom på gi.dk/selvbetjening, kan du kontakte GI enten på mailto:gikonto@gi.dk eller på tlf. 8232 2300. GI vil herefter oprette ejendommen.

 

Introduktion

​For ejendomme, som ikke har en bindingskonto efter lejelovens § 120, men som er omfattet af lejelovens § 119, skal der indberettes et specificeret vedligeholdelsesregnskab til GI. Det kan ske via Selvbetjening på gi.dk. Bestemmelsen fremgår af lejelovens § 119, stk. 3. Det fremgår nedenfor, hvad reglerne går ud på, og hvilke ejendomme der er omfattet.

Hvornår skal vedligeholdelsesregnskabet sendes til GI.
Fristen for at indsende regnskabet er 6 måneder efter udløbet af kalenderåret. Har du ikke indberettet regnskabet indenfor fristen, kan du dog stadig nå at indsende regnskabet senere. ​

 

Hvordan skal regnskabet indberettes

​Du indberetter det specificerede vedligeholdelsesregnskab ved at bruge Selvbetjening på gi.dk. Ejer eller administrator skal bruge NemID/MitID. Du kan læse om hvordan du indberetter udgifterne i pjecen ”Indberetning af specificeret vedligeholdelsesregnskab”

 

Beregning af satser og hensættelser

​Satsen til vedligeholdelse af ejendommen afhænger af hvornår ejendommen er taget i brug. Der skal hensættes til vedligeholdelse af hele ejendommens bruttoetageareal, også for erhvervsarealer. Det årlige hensættelsesbeløb er således årets sats x ejendommens bruttoetageareal. For andelsboligforeninger skal der kun hensættes af arealet af de udlejede lejligheder. For restejerlejligheder hensættes kun af arealet af usolgte lejligheder. 

De konkrete satser

 

Efter 1995

Satsen til vedligeholdelse for ejendomme taget i brug efter 1995, kan du se her. Beløbet reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset.

 

Efter 1969 og før 1995

Skal satserne beregnes individuelt, fordi der skal tillægges en andel af "henlæggelsesbeløbet" – det beløb, der ved udgangen af 1994 var henlagt eller kunne henlægges til fornyelse af ejendommens tekniske installationer. Hvis du kender henlæggelsesbeløbet, kan du beregne satserne ved at bruge GI's beregningsskema:

Åbn beregningsskema i excelformat

Opgørelse af henlæggelsesbeløbet

Hvis du ikke har henlæggelsesbeløbet pr. 31. december 1994, kan du evt. bruge gennemsnittet for det område, hvor ejendommen ligger. Gennemsnittet er beregnet af GI på baggrund af de indberetninger, som vi modtog i 1994.

Gennemsnitlige henlæggelsesbeløb​

GI er ikke ansvarlig for evt. brug af disse gennemsnitlige beløb, og det fremgår hverken af boliglovene eller nævns- og retspraksis, at de gennemsnitlige henlæggelsesbeløb kan anvendes. 

 

Hvilke ejendomme er omfattet?

​​Her kan du læse hvilke ejendomme, der er omfattet af reglerne om at indsende et specificeret vedligeholdelsesregnskab til GI (ud over de bindingspligtige § 120 ejendomme). Der er en gennemgang af såvel de ejendomme, som er omfattet som de, der er undtaget.

 

Hovedreglen

Som udgangspunkt er alle ejendomme i regulerede kommuner, som ikke har en bindingskonto efter § 120 omfattet af reglen om specificeret vedligeholdelsesregnskab, jf. lejelovens § 119, stk. 3. Udlejere af ejendomme, som er taget i brug efter 1969, skal således indberette regnskabet til GI. Det gælder dog ikke småhuse.

Ejendomme, som er taget i brug før 1.1.1970, som havde mere end 6 beboelseslejligheder den 1.1.1995, er også omfattet, hvis der i dag kun er 2 beboelseslejligheder tilbage. Disse ejendomme har tidligere haft en bindingskonto efter § 120, men kontoen er blevet ophævet i GI på grund af salg af lejligheder el. lign. Det er typisk "restejendomme" (flere ejerlejligheder ejet af den samme i én ejerforening) og andelsboligforeninger.

 

Andelsboligforeninger

I andelsboligforeninger er det antallet af udlejede beboelseslejligheder den 1.1.1995, der er afgørende. Andelsboligforeninger beliggende i en reguleret kommune med mere end 6 udlejede lejligheder den 1.1.1995, er omfattet af lejelovens § 119 og § 120. Hvis ejendommen i dag har 2 udlejede beboelseslejligheder tilbage, er den alene omfattet af reglen om at indberette vedligeholdelsesregnskab til GI efter lejelovens § 119, stk. 3.

Hvis en ejendom, ejet af en andelsboligforening, er taget i brug efter 1.1.1995, og hvor der ved ibrugtagningen var 7 eller flere udlejede beboelseslejligheder, er disse også omfattet af reglen om at indberette specificeret vedligeholdelsesregnskab til GI efter lejelovens § 119, stk. 3.

Det er uden betydning, hvilke lejereguleringsregler der anvendes, og at der ikke varsles vedligeholdelseshensættelser.

 

Undtagelser

Følgende ejendomme er ikke omfattet af reglen i lejelovens § 119, stk. 3, om at indsende specificeret vedligeholdelsesregnskab til GI:

• ​Almene boligorganisationer og støttede private andelsboligforeninger mv.
• Selvejende institutioner (mv. bestemmelsen nævner specifikke love)
• Almene ældreboliger, der ejes af en kommune eller en region
• 80/20-ejedomme – (ejendomme, hvor mere end 80 % af ejendommens bruttoetageareal pr. 1. januar 1980 anvendtes til andet end beboelse)
• Enkeltværelser
• Småhuse (ejendomme, der pr. 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder) 
• Nye småhuse (ejendomme opført efter den 1. januar 1995, hvis ejendommen omfattede 6 eller færre beboelseslejligheder, da den blev taget i brug)